Juniorklub

Juniorklubben i Billum Hallen 

Pris: 100 kr. for en sæson


Hver tirsdag og torsdag fra kl. 13-16.30, slår frivillige forældre dørene op til juniorklub i Billum Hallen. Åbningstider følger skoleåret.

Tilbuddet er for alle børn fra 4. klasse og op, der her kan mødes efter skole til aktivt og hyggeligt samvær. 

Der er mulighed for flere forskellige aktiviteter: 

  • Fri leg og sport i hallen 

  • Dart 

  • Brætspil 

  • Krea 

  • Nintendo 

  • Tumlerum 

  • Bøger og blade 

I cafeteriet er der mulighed for at købe lidt til eftermiddagssulten og/eller få lunet rester fra madpakken i vores toaster eller mikroovn. Der kan betales med kontanter eller Mobilepay. Indimellem planlægger vi særlige arrangementer som julefrokost, ture ud af huset og lignende.

Tilvalg: Minispirer-forløb

Pris: 0 kr.

Minispirerne er for børn fra 4.–8. klasse, som gennem et særligt forløb med DGI-undervisere bliver klædt på til at være en del af trænerholdet. De kommer på skift til at stå for dele af Hoppeloppetræningen sammen med de voksne ledere. 

Sidste år havde vi stor succes med konceptet, og vi oplevede en fantastisk gejst hos både de små Hoppelopper og de unge Minispirer. Det er så skønt at se, hvordan de store børn får ansvar og glæde ved at give noget videre til de mindre. 

Forløbet består af 2-3 kursusgange af ca. to timer pr. gang samt træning med Hoppelopperne hver anden torsdag fra 14.30-15.15. Sæsonen sluttes af med en hyggelig familiedag i starten af foråret.

Gymnastikudvalg

Lone Hansen
Tlf. 2624 8566
Email: billumif@gmail.com 


 

Gymnastikudvalget er en gruppe frivillige personer, der lægger et kæmpe stykke arbejde i at planlægge og koordinere gymnastikaktiviteter for børn og voksne i Billum. Herunder at få fat i trænere og hjælpere samt fungere som kontaktperson for disse gennem sæsonen.

Såfremt du ønsker at være en del af gymnastikudvalget, så tag endelig kontakt til Lone Hansen